08. november 2009...17:45

Anbefal en frisør?

Jump to Comments

Jeg har sådan set en frisør, og en ganske god en af slagsen. Hun hedder Gitte og arbejder hos Hvass & Nordlund i Roskilde – en salon hun selv ejer halvdelen af. Gitte og jeg går way back, formentlig et årti eller der omkring.

Det hele startede med en beauty emergency on my part. Jeg havde fået lavet lyse striber med hætte (ja, det brugte man altså den gang) hos en en salon, jeg ikke siden har besøgt. Hvad der skulle have været et lettere sun-kissed look, blev i stedet et mere påske præget look. Striberne var tisgule, og mit hår var smadret to say the least - not pretty! Needless to say I was close to tears.

Jeg fik booket en tid hos Stuhr, for selvom de er extremely pricey, så kan de altså deres kram. Her mødte jeg Gitte for første gang, og det skulle vise sig, ikke at blive den sidste. Gitte fik nemlig bugt med de ødelagte lokker, hvilket ikke bare gjorde mig til en evig taknemmlig og trofast kunde, men også en sand Redken addict :mrgreen:

Sidenhen har Gitte startet egen salon, men hvor jeg før havde 10 minutters kørsel til frisøren, der har jeg nu 45 minutter. Det er nu hele køreturen værd, for Gitte kender mig og ved præcis, hvad jeg kan lide og ikke kan lide, og hvad mit hår kan tåle og ikke kan tåle. Hun ved også, at jeg er besværlig og ubeslutsom – ja, kort sagt en rigtig møgkunde. Desværre er det ikke altid, at jeg kan få tid hos Gitte. Tilsyneladende er der andre, der har luret hendes evner, og så må man jo finde sig i, at man ikke altid kan få tid, når man ønsker lidt frisør TLC.

DERFOR (og puha det var en lang indledning) søger jeg også en backup frisør. Ikke at jeg har tænkt mig, at droppe mine udflugter til Roskilde, meeen hvis det kniber med tiden, så er du nu meget rart, at have en anden frisør i baghånden.

Hvor bliver i klippet? Med andre ord - nogle forslag til en god frisør i København eller omegn (og er btw sikker på, at Echoes også vil sætte pris på forslag, da hun også søger en god frisør)?Frisørsaks

{source}

46 kommentarer

  • Jeg har altid været rigtig glad for Stuhr på Fiolstræde, for som du siger kan de påtrods af prisen virkelig deres kram.

    Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg hellere vil betale lidt ekstra for perfekt hairdo i stedet for noget billigt skidt, for det har jeg desværre også prøvet.

    Plus de har fået produkter hjem fra Shu Uemura, som virkelig er helt fantastisk.

    /Caroline

  • Du er ikke den eneste, som rejser for at komme til frisør – jeg gør det samme…hairteam/ Danielle i Næ-æ-æstved (skal siges sådan med lidt bondsk dialekt, når man kommer derfra…heh.) – men Næstved er nok ikke det du mener med “…og omegn..” :)

  • Har vist luftet min frisør på twitter. Men jeg har gået hos Salon Unique i Herlev nu i et godt års tid og er rigtig glad for det. Fik farvet mit hår brunt (jeg er helt blond)der som så selvfølgelig falmede hen over sommeren med alt det solskin og så i stedet for at farve det igen fandt mig og min frisør(ja kan altså ikke huske hva hun hedder :( de er 2 der) på at hun ville lave lyse og mørke striber for at skjule min udgroning og det har jeg været rigtig glad for og går ikke med den der fornemmelse af at have en farvehjelm på halvdelen af håret hvor farven stadig er der. Men hvis det kan friste kan jeg godt ligge telefon nr. ;)

  • Jeg var positivt overrasket over (Attitude by) Starck i Århusgade. Det er den bedste klipning jeg har fået og prisen er faktisk ikke så gal.

  • Jeg bliver klippet på Østerbro hos en rigtig god frisør. Hun er meget lige til og så bruger hun kun økologiske produkter. Hun har vendt mit hår fra en høstak til noget jeg nyder at vise mig med ;) Udover det tryller hun med saksene så jeg har flot fald i håret i stedet for en flad hjelm. Du må bare skrive, hvis du vil have et telefonnummer til hende :)

  • bliver kippet hos haarlywood på Østerbro. Er super glad for dem og er kun gået der fra meget tilfreds.
    Bliver klippet hos hende der hedder Tina.
    Hun kan virkelig sit kram.

  • Hej Charlotte,
    Sisse i Salon Loft i Galleri K i København. Det er en Redken salon og hun er den eneste frisør jeg nogensinde er gået tilfreds fra. Hun siger hvad der virker, og endnu mere vigtigt, hvad der ikke virker. Hun klipper næsten hele Costume :-)

  • Hej,
    både mig og min kæreste er glade for attitude by starck på østerbro.
    Men endnu vigtigere : gå endelig ikke til frisør liebmann på fælledvej på nørrebro! Hvis man googler kommer der gode anmeldelser frem, men tro dem ej! jeg selv, og en ven har fået vores hår ødelagt af ham, øv øv øv.
    Selvom noget virker trendy og smart i en fart, så kan det være galt….
    Mvh

  • Ligesom Carocat kan jeg også varmt anbefale Hårlywood på Nordre frihavnsgade, Østerbro. Det er super dygtige frisører. Jeg plejer at blive klippet af Marianne, men de andre er også super dygtige!

  • Det var da irriterende – nu læste jeg overskriften og tænkte, at nu skulle jeg da ind og gøre reklame for Stuhr, til den helt store guldmedalje, og så kender du allerede til deres utrolige talent, men.. det sparede da mine fingre for en masse arbejde (:

    Jeg vil derfor nøjes med at understrege at Stuhrs frisører altså virkelig ved hvad de laver!

    - http://www.blogalahelene.blogspot.com

  • Hurra tusinde tak Lotte (og ikke mindst alle Jer herlige bloggere der vil komme med input), lige et indlæg jeg trængte til :-D

  • Jeg er trofast kunde hos Synne Coiffure. Synne har arbejdet for Gun-britt, senere i London og har nu haft sin egen salon i en årrække. I salonen er Synne selv og hendes elev. Jeg bliver klippet af hendes elev (nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hendes navn, sikke en god kunde jeg er!), og er derfor “hår model”, hvilket egentlig bare betyder at du ikke betaler fuld pris. Jeg vil dog gerne understrege, at du fuldstændig selv bestemmer, hvad du vil have lavet. Synne er virkelig dygtig, både som frisør men også som “læremester”. De er begge to i London mindst én gang om året, for at høre om de nyeste trends og klipninger.

    Ifh. til pris kan jeg kun snakke udfra hvad jeg betaler, hvilket er 1000,- for striber i hele håret (og jeg har langt hår) og klip.

    Og som en lille bonus, så kan man altid fejre sit nye hår, med lidt shopping… når man nu alligevel er inde ved strøget :)

  • Jeg er tit gået utilfreds fra Stuhr, da alle deres frisører er oplært i en lidt forkert måde at lave highlights. Specielt siderne, lige over kinderne bliver grimme. Syntes sjældent at udvoksningen bliver særlig naturlig og det kræver jævnlig touch-up. Så det er ikke altid det dyreste er det bedste. Men til gengæld klipper de altid super flot, den skal de ha’ :-)

    Jeg bliver klippet og farvet hos Tom i Nordre Frihavnsgade i hans salon Hom. Har aldrig været så tilfreds som efter første gang. Perfekt farve, super naturligt og det giver altid en pæn overgang ved udvoksningerne!

  • Jeg har tidligere brugt MoreTeaSir gennem flere år, men for godt et år siden skulle jeg have lange etager og det endte på ingen måde godt. For en måned siden fandt jeg Green Mind (http://www.greenmindcopenhagen.dk/) i midten af København. Det er en økologisk frisør, hvor de virkelig går op i at produkterne er i orden og kunden er tilfreds hele vejen igennem. Priserne er så også herefter, men bestemt det hele værd:)

    Natasia

  • Juhuu!!! Jeg vidste, at jeg kunne regne med tips fra jer! Mange tak alle sammen!

    @ Caroline: True – Stuhr kan noget. Har gået hos Stuhr på Jægersborg Allé i omkring 10 år, men valgte så, at flytte med Gitte, da hun forlod Stuhr. Jeg vil også hellere betale lidt ekstra, og så gå glad der fra. Og skønt med Shu Uemura. Ville dog ønske, at man også kunne få deres make-up i DK! Den er SÅ god :)

    @ Marlene: Haha nej, så holder jeg mig til Roskilde. Men hvis jeg nogensinder flytter til Næstved eller omegn, så ved jeg da, hvor jeg skal klippes ;) ¨

    @ rijaH: Jo, jeg husker godt nok noget med Herlev, og det er vist også en anelse tættere på, end Roskilde ;) Svært at tro, at dit hår før var helt blond. Men flot er det!

    @ Anine: Tak min ven :) Det er jo næsten lige ved siden af mig. Vil prøve at Google dem pronto. Hvad er pris niveauet ca.?

    @ Tille: Jeg vil da meget gerne høre, hvad salonen hedder :) ? Bor jo selv tæt på Østerbro.

    @ Carocat & Line: Den har jeg hørt om! For der bliver min mandlige kollega (med langt hår) nemlig klippet :mrgreen: Han er også meget tilfreds. Vil undersøge nærmere – tak!

    @ Marie: Taaark Marie! Det lyder jo fantastisk, og lige sådan en (ærlig) frisør, jeg leder efter. Plus så sagde du jo det magiske ord – Redken :D

    @ Dot: Super – tak. Det er den, Anine også anbefaler! Så er der garanteret noget om snakken! Og også tak for warning – altid godt at vide ;)

    @ Helene: Haha, jamen vi er helt enige, hvad angår Stuhr. De er super dygtige, men også MEGET dyre. Altså 740 kr. for klip og føn er jo crazy!?

    @ Echoes: You’re welcome. Så kan vi alle få lidt fif fra hinanden ;) Glæder mig til at høre, hvad du finder ud af.

    @ Tine: Det er den, der ligger tæt på PARISTEXAS right? Den har jeg kun hørt godt om! Min ven bliver klippet derinde. Er faktisk overrasket over, at det ikke er dyrere?!

    @ Mary: Virkelig. Jeg har altid været heldig med Stuhr (også striber), på nær en eneste gang, og det rettede de efterfølgende op på. Men ham Tom lyder ikke dårlig… Tak!

    @ Natasia: Tak for tip og link. Vil straks se nærmere på den salon. Og mht. prisen, så synes jeg, at det er OK, så længe det er 100 % i orden, det man får lavet :)

    C

  • 435,- iflg hjemmesiden, så det er jo helt rimeligt :)

  • Frisør Prinz i Christian IX Gade er fantastisk. Ha lige haft 10 års “jubilæum” derinde. Henrik der har salonen er suveræn, bruger Redken, har den sødeste hund der hedder Shampoo og er altid god for en sluddersladder. Prislejet for en klipning er omkring 700 kr. men min klipning holder tilgengæld også i 6 måneder og det samme gælder hans farvninger som altid ser naturlige ud. Sig til hvis du vil have hans nr.

  • Hej Charlotte,

    Jeg er fra Århus og det tog mig lang tid at finde en god frisør, da jeg flyttede til København, men nu har jeg hende og holder fast i hende!

    Christina fra hair by pust:
    http://www.hairbypust.dk/

    Det er hendes salon, den er superhyggelig og hun koncentrerer sig 100% om en, når man er der, da hun kun er en kunde af gangen. Hun har den mest fantastiske massagestol, bruger bla øko produkter og har en skøn personlighed! Jeg glæder mig hver gang jeg skal ind til hende og forkæles ;o)

    Hanne

  • Salonen hedder Amorf og ligger på Strandboulevarden 149 :) Hun har virkelig gjort underværker for mig.

  • Ja, mange skriver, men her kommer endnu en.
    Redken ekspert på Østerbro… Kliim hedder de, og de er fantastiske :D

  • Stooor stor anbefaling af Marie Louise Bonde Poulsen. Hun er simpelthen så dygtig. Hun er også make up artist og laver en masse gode ting bla hår og make up for Islæt, Rützou, Balstyrko osv osv.

    Tjek hjemmesiden:
    http://www.marie-louisebonde.dk/

    Salonen ligger i Hyskenstræde 16. God atmosfære, super dygtig frisør. Og til med fantastisk sød.

  • Måske ikke så relevant en post under denne overskrift, men nu tillader jeg mig alligevel. Jeg har egentligt altid nydt at læse denne post, men er jeg den eneste der synes der går Sidney Lee i den med alle de fine amerianske gloser der skal drysses ud over hver eneste sætning? Øv.
    Ellers super blog – og dejligt, at den nu også har skaffet en frisør til mig :)

  • @ Anine: Det virker ganske rimeligt for en frisør i København. Har luret lidt på siden, og det ser ud til, at være et fint sted. Vil bestemt overveje dem ;)

    @ Betina: Tak for tip! En hund der hedder Shampoo, hvor skønt er det lige :) Uanset hvor god en klipning det er, så kan jeg dog ikke gå i 6 mdr. uden at blive klippet. Har sådan noget åndsvagt og fint skandinavisk hår, der desværre kræver regelmæssig klipning. Ellers ligner det en høstak.

    @ Hanne: Wow en flot salon! Og massagestole er et hit. Det havde min frisør i London også… Ahh det var verdensklasse! Kan ikke se priser, men vil prøve, at ringe dem ;)

    @ Tille: Tak – det er jo lige i nabolaget :)

    @ Trine Lykke: Der bliver min veninde vist forresten klippet. Hos en der hedder Allan. Havde glemt alt om den salon – tak!

    @ Iben: Uh endnu et godt bud! Og lææææækker hjemmeside. Mange tak!

    @ Pernille: Bloggen har ikke ændret sig, den er som den altid har været. Jeg ævler bare, og nogle gange ævler jeg så lidt på engelsk, fransk, svensk, tysk eller hvad der nu ellers, falder mig ind ;) Men dejligt, at du (bortset fra det) finder bloggen god, og skønt at du har fundet en frisør…

    C

  • Hej Charlotte,

    kan se du har fået mange fine anbefalinger – men vil nu alligevel lige fortælle dig om mine favoritter i det københavnske.. :)

    Jeg har selv arbejdet som elev ved Dennis Knudsen i lidt over et års tid og kan stærkt anbefale en super dygtig pige ved navn Tenna som arbejder freelance ved ham.. Derudover har hun div. jobs som frisør og make-up artist på tv-serier og shows :) Hun har været 3 måneder i LA hvor hun gik på en anerkendt make-up skole. Kunderne er altid tilfredse når de forlader hendes stol og hun farver også mig privat.

    Jeg starter som 2. års elev hos salon Rodian & Rodian til januar som jeg selv mener er toppen af poppen ! Har været forbi mange saloner i min søgen efter en salon der lige nøjagtig faldt i min smag – og Rodian & Rodian er fab! Tjek deres hjemmeside rodianrodian.dk – du vil helt sikker også få lyst til at kigge forbi dem. Top professionelle.. To seje søstre der ejer den, hvor kun den ene er frisør. Alle der arbejder der er gamle Gunbritt folk. Tjek den ud! – ligger i gammel mønt :)

    Ellers kan jeg varmt anbefale zimmersonne ved nørreport – Mackinder på strøget – og fantastiske Lunow Houlberg på østerbro

    God fornøjelse – Det er jo lidt af en jungle :D

  • Ih jeg vil lige gerne igen ytre min glæde over hvor mange forskellige svar der er kommet og at de fleste er i Kbh Ø og K gør det endnu bedre!

    Jeg skal igennem den store hårfarvnings-mølle, så jeg er liidt tøvende med valget, men jeg har heller ikke noget imod at betale lidt mere for servicen :)

  • Super godt indlæg, og sjovt at læse folks erfaringer. Selv besøger jeg Yasmin der har Blondie i Badstuestrædet. mega kreativ, dygtig og altid sød.
    Når hun ikke har tid smutter jeg ud til Vanløse hos Annika og Salon Ego. Det er så rart at sætte sig, og bare vide at resultatet bliver fantastisk.

  • Jeg skal selv prøve Hårlywood på Nordre frihavnsgade i morgen for første gang – Wish me luck og lyst hår ;-)

  • Loukita på Nørrebro. Hun er superfierce, og har nok lavet det ubetinget fedeste sidecut på mig! Men hun kan jo sikkert også andet. Og selve frisør salonen er SÅ ubeskriveligt fed!

  • Desværre er jeg ikke helt så fornøjet med Hårlywood – de er virkelig søde og klipper pænt, men mine lyse striber blev i første omgang noget orange/gule og ikke lyse, hvis I forstår – de var dog søde til at lave det om dagen efter, men det er ikke ramt helt plet!

  • @ Kirstine Engell: 1000 tak for de mange anbefalinger! Jeg vil straks tjekke dem ud. Lyder ellers til, at du har været i lære nogle ret cool steder! Held og lykke med uddannelsen :)

    @ Echoes: Kan kun tilslutte mig! Fantastisk med alle de anbefalinger!!!

    @ Blomst: Vanløse er ikke lige i nærheden. Men vil da se nærmere på Blondie! Tak!

    @ Malou: Uhh cool med sidecut. Ville jeg aldrig selv turde! Og tak for tip!

    @ Laura: Øøøv!!! Sikke en skam! Så vælger jeg dem fra i første omgang. Selv om de laver det om, er det da en kedelig oplevelse. Håber da ikke, at det er alt for slemt? Men 1000 tak fordi, du tog dig tid til at skrive en “anmeldelse”.

    C

  • Jeg har også selv sådan noget “dejligt” fint skandinavisk hår som det ikke er alle frisører der kan finde ud af at tæmme. Jeg har heldigvis fundet en fantastisk frisør her i kbh. Han hedder Henrik og hans salon hedder Feelgood og ligger i Bredgade. Jeg er kommet der trofast i flere år og er altid tilfreds når jeg går derfra! Jeg bliver desuden afbleget sådan næsten helt hvidt og de har virkelig styr på sagerne inde hos ham! Ellers er der også min “backup” frisør når ventetiden er for lang hos min egen. Det er hos Terkelsen på Østerbro, han hedder anders og er også klart et besøg værd..

  • Hej Julie.

    Therkelsen kender jeg. Der blev jeg selv klippet en ovegang, da min faste frisør var på barsel. Ganske god frisør ;)

    Tak for tip mht. Feelgood. Vil jeg se nærmere på!

    Go’ søndag!

    C

  • Jeps Terkelsen er en ganske god frisør..:-)
    Feelgood kan kun anbefales, de har vist ikke nogen hjemmeside men ellers så giv dem et ring eller stik hovedet ind og snak med Henrik. De kan virkelig deres kram..:-)

    God torsdag!
    Julie

  • Hej
    Det her er lidt uden for emnet. Jeg bor i Aalborg, og her er det svært at finde en god frisør. Jeg har gået hos Bertelsen Coiffure, og hun er den bedste frisør jeg har prøvet. Hun er faktisk klasser over de andre. Hun har arbejdet hos GunBritt. Prisen er imidlertid gået op til det dobbelte – fra 450 til 900, og det kan mærkes, når man er på SU. Er der nogen af jer, der kan anbefale en frisør i Århus, da jeg engang imellem kommer der?

  • ey, ved det er en måned gammelt dette indlæg, men vil alligevel skrive en kommentar. frisør rodian&rodian inde ved magasin i kbh er en fantastisk frisør. jeg foretrækker mille. http://www.rodianrodian.dk

  • Det er aldrig for sent, at komme med gode tips! Tarrrk :D

    C

  • Hej charlotte!

    Min frisør hedder Fie og hun har lige åbnet en lille salon på gråbrødre torv.
    Hendes koncept er enkelt, der er ingen stor ståhej og ingen ektra luksus tilgengæld får du en helt fantastisk frisør til en god pris. Klip ligger ca på 350 kr og hun er virkelig dygtig!
    Jeg har selv været stamkunde hos Cha cha i mange år og siden hen hos zenz, men begge steder tager de 550 kr bare for en klipning..
    Det lyder sikkert næsten for godt til at være sandt men jeg lover dig at Fie ikke vil skuffe dig.
    Hun har tidligere arbejdet hos cha cha og hun er både sød og dygtig.
    Tilmed har hun redken i shoppen…
    Lov mig at du kigger forbi hendes lille shop:)

  • Tak for anbefaling Nadia :) Kan du huske, hvad salonen hedder?

    C

  • Hej, hedder den salon ikke Reno Boulevard ;) ..http://www.renoblvd.dk ? har nu også en tid der..

  • altså salonhair.dk i nykøbing sj er skide god.

  • “Klip Clausen”, v/Yvonne. Køgevej i Roskilde er en fantastisk sød og dygtig frisør,og tilmed rimelig i pris. Er kommet der i mange år,og er aldrig gået utilfreds derfra,så kan varmt anbefales :)

  • Jeg skriver dette til tidligere kommentar om Frisør Liebmann på Fælledvej, Nørrebro.

    Mage til VÅS skal man lede længe efter!!!

    At man skulle få sit hår ødelagt i salonen falder mig ubegribeligt! Både min kæreste og jeg selv er blevet klippet dér i flere år – og vi er lige præcis så tilfredse som de flotte anmeldelser, man kan læse andetsteds på nettet. Min kæreste har et besværligt, krøllet hår, som kræver en frisør, som kan sit håndværk – netop for ikke at ødelægge håret. Og jeg selv er korthåret og bliver hver gang overrasket over, HVOR længe min frisure holder sig pæn, selvom mit hår vokser som ukrudt :) Det mesterer en udygtig frisør ikke!

    Det er ok ikke at være tilfreds med sin frisure – men at angribe så ukvalificeret som er tilfældet her på bloggen er både ufint og småligt!

    Gå roligt til Frisør Liebmann. Jeg har aldrig fortrudt en eneste klipning hos ham!

  • Hej Tina,

    jeg tror du er mere præcis i dit sprog end jeg er :)
    Jeg tager heller ikke ting så nært som du gør, du må endelig ikke blive så fornærmet over min ‘ukvalificerede’ mening :) Et angreb kan man vist knapt kalde det, hva….
    Vi er tydeligvis forskellige mennesker, og heldigvis har vi haft forskellige oplevelser, det er jo bare en god ting synes jeg :)
    Mon ikke der findes en frisør til os alle derude ;)

    God sommer til bloggen!
    Mvh Dot.

  • @ Dot…

    Nej, jeg er ikke en person, der går rundt og tager mig ting ret nært. Men når du bruger de ord, du gør, i en anmeldelse, så skal du gøre dig klart, at folk læser de ord – og måske bruger dem i deres frisørvalg.

    Hvis du virkelig mener, at dit hår blev ødelagt hos Frisør Liebmann og derfor vil advare folk, så skal du selvfølgelig have lov at skrive det. Men hvis det er fordi du er “upræcis” i dit sprogvalg – som jeg nok havde en fornemmelse af – ja, så synes jeg godt, man kan kalde det et ukvalificeret angreb. Og det kan jeg ikke lade stå ubesvaret hen, når det er så langt fra den virkelighed, jeg og mine nærmeste oplever.

    Så er det sådan set ligegyldigt, om vi har forskellig smag i frisurer, frisører eller hvad det nu er, vi vælger ud fra. Jeg opfatter denne side som et sted at anbefale gode frisører. Ikke det modsatte.

  • Hej

    Lige en kommentar til Tine (søndag, 8. november, 2009 kl. 22:46 ) – Synne’s elev hedder Esther – hende bliver jeg også klippet/farvet af.. hun er virkelig dygtig..

    KH

  • Hej igen Tina,

    du har opfattet det ret, mit hår lever i bedste velgående, faktisk ret pænt for tiden ; )
    Heldigvis voksede det ud efter klipningen, det gør det stads jo.

    Hvorvidt jeg ‘angreb’ din og dine nærmestes frisør, tjah… det forbliver en temperamentssag tror jeg. (Hvor vi så har forskellige temperamenter forstås, he. )
    Og du må anbefale ham lige så tosset du vil, det er din sag, ikk å : )
    Så er den ged vist barberet, som man siger ; )

    Mvh Dudottelidot.

Skriv en kommentar