samsøe

02. februar 2010...18:45

Glemsom?

Jump to Comments

Almanack

Hvem mig? Neeej – not at all! Nogle gange, så er der bare lidt meget at holde styr på, men det betyder jo ikke, at man er glemsom, vel? Alligevel har jeg bestemt mig for, at jeg skal have en kalender, bare fordi det er så utjekket at glemme en aftale (undskyld tandlæge), og endnu mere utjekket at dobbelt booke (undskyld Louise & Malene). Det er ellers mange år siden, at jeg sidst har brugt en kalender. Altså sådan en papirs en af slagsen. Jeg har bare brugt min telefon + Outlook på job, nå ja – og så de små grå. Og det er her jeg tror, at det går galt – altså når jeg kommer ud i et blandingsmisbrug af både telefon og Outlook. De små grå fejler selvsagt ikke noget ;)

Anyhow – kalender var kodeordet (lige ved at glemme det :-P ). Allerhelst ville jeg gerne have sådan en lex Mulberry sag, men let’s face it, så mange aftaler glemmer jeg altså heller ikke, at jeg kan forsvare, at smide flere tusinde kroner efter sådan en fætter. Og en Mayland kalender er bare plain boring. Glad blev jeg derfor, da jeg faldt over kalenderen på billedet. Den er godt nok på svensk, men det går bra, tycker jeg…

Hvilken kalender har I? Eller kan I foreslå nogle cool, budgetvenlige af slagsen?

22 kommentarer

  • Ej, hvor er den fin! Hvor kan den købes henne?

  • ej en flot kalender!
    Jeg har sgu ikke nogen. Min skole udleverer éen engang om året, men i år blev den væk efter den første uge. Nu holder jeg mig til min telefon og iCal.

  • Den er lidt blæret. Du røber ikke hvor du fandt den?

    http://sippli.blogspot.com/

  • Hej :)
    Den kalender der er da bare helt vildt win! Hvis du beslutter dig for at afsløre, hvor du har fundet den, skal den klart være min kalender for næste skole år. Jeg selv har i år en helt almindelig kalender, med ”lommer” foran og bagpå. I lommerne har jeg selv indsat personlige billeder for at pifte den ellers kedelige kalender lidt på. Meget budgetvenligt og personligt.

  • jeg bruger altid sådan en fra Ordning&Rea i læder.

    Den koster også kun lidt under de 200 kr og så holder den hele året ud :)

  • Har en super cool kalender i skind med nitter fra Just Female – kan slet ikke undvære den, mine små grå er nemlig ikke, hvad de har været ;-)

    Den kan købes hos http://www.hipdeluxe.dk på udsalg til 225.

    Btw skøn blog, Charlotte – følger dig næsten dagligt :-)

  • (sådan er det at blive ældre…fniiiis) :D
    Ej, spøg til side søde – jeg synes jo at LV’s er the coolest, men det ved du jo godt. Men jeg synes altså også at der er noget sært nuttet over de der Hello Kitty nogen……heh.

  • lille sort Moleskin. Den perfekte kalender og jeg er fanatiker og har været igennem mange forskellige af slags og mærker. Moleskin er perfekt!

  • Hov, det var slet ikke fordi, det var en hemmelighed. Har bare glemt at skrive det… Flot Lotte!

    Den er vist fremstillet til det svenske PR bureau Agentur Bauer, men den sælges også via en svensk butik til 399 SEK. Skal lige hitte mailen, så vender jeg tilbage ;)

    Og tak for forslag. Dem vil jeg tjekke ud. Men øh… hvad er moleskin :) ?

    Go’ aften, og tak Eva :) !

    C

    Ps: Malsen – I know, men har jo haft LV, og de er btw ikke budgetvenlige :-P

  • Jeg står selv med samme problem og har indset at hvis man kun en måned inde i året har glemt 4 aftaler som undertegnet må man anskaffe sig en god gammeldags papairskalender. Jeg plejer at bruge min LV kalender men den er for lille efterhånden og ville rigtig gerne have en af slagsen hvor der er lidt mere notes papir (eller hvad man kan sige) til en lidt inspirations skriblerier på farten..

    /karin
    fashionistaen.blogspot.com

  • Ordning & Redas kalendere er fine læderindbundne og findes i mange forskellige størrelser og farver. De er ret klassiske “inden i”, men det kan jo altid peppes op med lidt fine farver og kommentarer og mønstre til aftalerne. De koster, så vidt jeg husker, omkring 250 kr. (+/-)..

  • Jeg arbejder i Thailand, hvor Starbucks findes på hver gadehjørne. Sidste år havde de sådan en “samle-point”-løsning, hvor man fik et klistermærke, hver gang man købte en kaffe, og når man havde samlet … 32, tror jeg, det var, fik man deres kalender. OG DEN KUNNE IKKE KØBES. Jeg var besat af ideen og cyklede til Starbucks 2-3 gange om dagen, da det skulle være indtjent inden 1. januar, og jeg opdagede det selvfølgelig midt i december engang. Det blev mange vanilla lattes! Men til sidst blev den min, og den er på alle måder superfin og praktisk i design og layout! Desuden er der rundt omkring små påmindelser om hvordan man kan medvirke i det små til at spare på miljøet (og den er lavet af en slags økopapir, men stadig ligeså fab!). Har set at man i år kan købe lignende hos Starbucks, så hold øjnene åbne, hvis I mangler en kalender og har vejene forbi Kastrup eller udlandet :o )
    /Camilla

  • jeg har selv i 4 år brugt ordning och reda’s, men altid haft en drøm om mulberry’s.

    Så efter at have brugt rundt regnet 1000 kr på ordning och reda’s, bestemte jeg mig for at prøve at finde en brugt mulberry, og der er altså en del på trendsales. Fik en ret flot næsten ny mulberry agenda i præget skind til under 1000 kr.

    Så hvis det er det du drømmer om syntes jeg du skal springe ud i det, de bliver kun flottere med alderen og efter et par år kan det klart betale sig

  • Jeg har en fantastisk kalender fra Mulberry (sort krokopræget) – den koster 2000 kr., og jeg fik den i julegave. Det er sindssygt mange penge for en kalender, og jeg tøvede også ift. at ønske mig den, men har ikke fortrudt et sekund. Jeg bliver glad hver gang jeg kigger på den.

    Et meget billigt alternativ (som jeg benyttede mig af indtil jeg fik min mulberry) er at købe en billig af plastic hos boghandleren; den slags hvor man kan skifte forside/bagside ud, og så løbende skifte forsiden ud med forskellige skønne postkorts og foto. Det fungerer faktisk også rigtigt godt, synes jeg.
    /Maria

  • Jeg har en lilla kalender fra Taschen med et billede af en pinup-pige (tegnet af Gil Elvgren) for hver uge – Den er super fin på en sådan lidt retroagtig måde, og har den perfekte størrelse!

  • Jeg har en krokkodilleskin fra filofax, og den er og bliver et hit, hvis budgettet ikke lige siger LV eller Mulberry :-)

  • Moleskine – de er fantastiske og kan bl.a købes hos Arnold Busck.
    http://www.moleskine.dk/

  • Jeg har skrevet en lille guide her: http://www.fri.dk/mode/her-er-2010-i-kalenderform om en masse fine, alternative kalendere.

  • Hej alle sammen.

    Mange tak for jeres forslag, som jeg er ved at kigge igennem.

    Har faktisk både haft en LV og en (lille) Mulberry, men jeg savner bare en lidt større, mere notesbog agtig sag, hvis det giver mening ;)

    Havde helt glemt Ordning & Reda – dem vil jeg pronto tjekke ud. Moleskine & Taschen kendte jeg slet ikke, så tak for tippet.

    Og så var jeg forresten lige et smut forbi Starbucks ved mit job, men ingen kalender. Den lyder ellers ret fin, den kalender du nævner Camilla (og hvor må det btw være spændende at arbejde i Thailand) :)

    Anyhow, den på billedet kan bestilles gennem http://www.konstig.se/ ;)

    Go’ søndag!

    C

  • [...] end en doven søndag i sengen? Lige nu drikker jeg smoothie, kører Nutella madder ned og opdaterer min nye kalender, som Acie var sød at tage med hjem fra [...]

  • Hej Charlotte,

    Jeg har været inde på hjemmesiden (konstig.se) og kigge og jeg kan simpelthen ikke finde deres mailadresse nogen som helst stedet. Er det sådan man kan lokke den ud af dig? Bliver simpelthen nødt til at eje den kalender.

  • info@konstig.se ;)

    C

Skriv en kommentar